Generelle guidelines

Alt der har en effekt, kan også have en bi-effekt og essentielle olier er ingen undtagelse.

Der er dog ingen grund til, at være ‘bange’ for, at bruge essentielle olier, når blot du følger dōTERRAs simple guidelines:

 

1. Følg anvisningen på emballagen
Vær altid opmærksom på specifikke advarsler på emballagen og følg dem nøje. Nogle essentielle olier må ikke indtages. Andre må ikke kommes ufortyndet på huden. Med andre ord: kend din olie.

 

2. Undgå følsomme områder
Put aldrig essentielle olier i næsen, ørerne, øjnene, kønsdelene eller andre sensitive områder.

 

3. Fortynd med bæreolie
For at minimere risikoen for hudirritation ved påføring, kan du fortynde din essentielle olie med bæreolie (eksempelvis fraktioneret kokosolie). Den anbefalede ratio er generelt 5 dråber bæreolie per 1 dråbe essentiel olie. Til ‘stærke’ olier anbefales en ratio på 10 dråber bæreolie per 1 dråbe essentiel olie.

Essentielle olier bør altid fortyndes når:
– Du afprøver en ny essentiel olie for første gang
– Du bruger essentielle olier på børn
– Du bruger ‘stærke’ olier som eksempelvis Cassia, Cinnamon Bark, Clove, Oregano og Thyme

 

4. Pas på solsensivitet
Nogle essentielle olier øger risikoen for solsensivitet, hvis de smøres på huden. Dette gælder særligt citrusolier som eksempelvis Lemon, Lime, Wild Orange, Bergamot, Tangerine osv. samt alle olieblandinger hvori citrusolier indgår. Har du brugt citrusolier på huden, skal du undgå direkte sollys (inklusiv solarium) i mindst 12 timer.

 

5. Overdriv ikke dit indtag af olier
Alt er giftigt i for høje doser inklusiv vand, vitaminer, mineraler og andet vi normalt anser som komplet ufarligt. Essentielle olier er meget potente og det er derfor vigtigt, at overholde de anbefalede doser (som ofte kun er nogle ganske få dråber ad gangen).

Ved indtagelse af olierne (naturligvis kun de olier der indtages), anbefales en max. dosis på 20 dråber i alt (alle olier inklusiv) per døgn, fordelt på mindre doser hver 4. – 6. time. Vær opmærksom på, at kosttilskuddene fra dōTERRA også indeholder essentielle olier, hvis du samtidig bruger essentielle olier i f.eks. vand og madlavning. Det anbefales, at indtage endnu mindre end 20 dråber per døgn, hvis du indtager essentielle olier på daglig basis i lange perioder ad gangen.

 

6. Opbevar dine olier et sikkert sted
Opbevar altid dine olier et sikkert sted, hvor børn og kæledyr ikke har adgang til dem. Sørg også for, at dine olier ikke bliver udsat for direkte sollys, ekstrem varme eller lignende, da dette kan ændre oliens kemiske egenskaber.

 

7. Vær ekstra forsigtig med børn
Der gælder andre regler for børn end for voksne. De har små kroppe og er langt mere sensitive end voksne. Olierne skal altid fortyndes med bæreolie før påføring, og jo mindre barnet er, desto mere skal olien fortyndes. Smør gerne olien på under barnets fødder, da dette generelt er et ikke-sensitivt område. Hvis du vil være på den sikre side, har dōTERRA både kosttilskud, kropsprodukter og olieblandinger med bæreolie specifikt udviklet til børn.

 

8. Vær ekstra forsigtig med kæledyr
Start altid småt og hold godt øje med dit kæledyrs velbefindende. Ved brug af diffuser, skal du sørge for, at dit kæledyr til enhver tid kan forlade rummet. Ved påføring bør du konsultere din dyrlæge først. Ved påføring skal essentielle olier altid fortyndes med bæreolie. Den anbefalede ratio er 1 dråbe essentiel olie per 100(!) dråber bæreolie. Fortynd endnu mere ved kæledyr, der vejer under 5 kg. Indtagelse af essentielle olier anbefales ikke til kæledyr.

 

9. Konsultér din læge
Hvis du er gravid, kronisk syg, tager medicin eller har bekymringer omkring dit helbred, bør du altid konsultere din læge, før du påbegynder brugen af essentielle olier.

 

< Tilbage til olierne

 

Kilde: dōTERRA, Essential Oil Safety Guide